Borgerne kan tænke visionært og strategisk, hvis vi stiller de rigtige spørgsmål

Den 16. november er der kommunalvalg, hvor vi stemmer på de lokalpolitikere, vi mener bedst repræsenterer vores værdier og holdninger. Det gælder ikke mindst i spørgsmålet om, hvilken by vi ønsker, at vi selv og vores børn skal leve i. Der er meget på spil. I hovedstaden gælder det bl.a. mobilitet, biltrafikkens fremtid, bilparkering overfor cykler og kollektiv transport, eller spørgsmålet om balancen mellem nybyggeri, billige boliger og bevarelse af grønne områder og de gamle bymiljøer.

Som borgere sætter vi retningen for fremtidens byudvikling gennem det repræsentative lokaldemokrati, men borgerinddragelsen må ikke stoppe her, for visionær byudvikling kræver, at borgerne aktivt involveres i de beslutninger, der vedrører dem. Hos PLADS tror vi på, at mennesker binder byen sammen, og på at vi kan lave bedre byer, hvis vi tidligt og kontinuerligt engagerer borgerne i byens udvikling.

Vi møder tit den fordom, at borgerne ikke kan drømme og tænke visionært, og at involvering af borgere og lokale interessenter er både besværligt, og kan lægge en dæmper på visionsniveauet. Vi er tværtimod af den opfattelse, at en tidlig inddragelse, med de rette forudsætninger og rammer, kan styrke idéudviklingen af både visionære og bæredygtige løsninger markant. Borgere og interessenter kan nemlig tænke både visionært og strategisk, når vi skaber de rette forudsætninger for at byde deres viden ind i dialogen. Byens borgere og aktører ligger inde med en enorm ekspertviden om hverdagspraksis, som de professionelle byplanlæggere og bygherrer har et kæmpe ansvar for at få bragt i spil i kvalificeringen af projektudviklingen. Ofte opstår der nogle helt andre idéer og perspektiver på løsningsmuligheder, når vi tør anerkende den indsigt og visdom, de lokale eksperter kommer med, som lige så værdifuld for kvalificeringen af et projekt, som de faglige og tekniske input til idéudviklingen.

Det handler om at spørge på den rigtige måde og om at skabe et format, der giver borgerne mulighed for at drømme og forestille sig en anden fremtid. Det kræver, at vi inviterer hverdagsbrugerne ind, skaber et format uden for mødet og spørger på nye måder, der inspirerer borgerne til at reflektere og tænke i nye baner. På den måde får vi vigtig viden om både de konkrete og de mere værdimæssige niveauer, og vi vender debatten til konstruktiv udvikling i stedet for destruktiv frygt og modstand mod forandringer.

Tre anbefalinger

  1. Lyt til brugernes ekspertviden
    Når vi inviterer hverdagsbrugerne ind i samtalen - dem der bruger byens rum til dagligt – kan vi opnå en forståelse af stedet, der er langt mere fintmasket og kontekstuel end, hvad planlæggeren selv kan erfare. De visioner vi skaber sammen, kommer derfor ikke til at tage udgangspunkt i planlæggerens distancerede fugleperspektiv, men i menneskers levede erfaringer. At involvere hverdagsbrugerne er derfor heller ikke nødvendigvis en repræsentativ øvelse, hvor alle skal komme til orde. Det er en ambition om at starte med at forstå den konkrete virkelighed, vi ønsker at forandre.

  2. Mød borgerne uden for mødelokalet
    Når vi skaber et format uden for mødet, rammesætter vi borgerdialogen på en måde, der skubber samtalen væk fra en formel og forhandlingslignende situation. Vi sidder ikke overfor hinanden og kaster meninger og krav frem og tilbage over bordet. I stedet kaster vi et fælles blik på byen, og åbner op for en samtale, hvor der ikke er rigtigt og forkert. Åbne formater er også tilgængelige for dem, der ikke normalt møder op til borgermøder eller sender høringssvar til kommunens lokalplaner. Eksempler på dialogformater uden for mødelokalet kan være midlertidige afprøvninger i byrummet, interviews med brugerne på gaden, byvandringer, og meget mere.

  3. Spørg ind til hverdagspraksis fremfor ønsker og behov
    Når vi spørger til hverdagspraksis frem for ønsker og behov, bringer vi samtalen udover den klassiske kamp om de modsatrettede behov. I stedet tilbyder vi deltagerne at tænke visionært. Ved at åbne samtale op og undersøge hvordan virkeligheden ser ud i dag, og hvordan virkeligheden med fordel kunne opleves som bruger i fremtiden, ser vi ikke på løsninger med på drømme. Ved at arbejde målrettet med, hvordan vi rammesætter spørgsmål og samtalen om fremtidens by, er det vores erfaring, at der i dialogen med borgere og lokale aktører kan skabes værdifuld viden, der kan løfte de endelige visioner for byen til helt nye højder.


Inddragelsen styrker den demokratiske by
Til slut, vil vi blot komme med en opfordring til alle vores engagerede politikere, der vælges af byens borgere til at repræsentere og varetage alles interesser. Vær ikke bange for at lytte til jeres bys mange hverdagseksperter. Der er mange drømme og behov – og de er forskellige! Grundig inddragelse rummer stort potentiale for at højne kvaliteten på byudviklingen, samtidig med at processen styrker byens sociale kapital, det lokale demokrati og samarbejdsstrukturer. Faren ved ikke at inddrage er dobbelt så stor: dels går vi glip af den væsentlige værdi som borgernes levede erfaringer og drømme kan tilføre urbane projekter, og dels kommer den manglende inddragelse til at udgøre et demokratisk problem. Borgerne oplever en afstand til rådhuset, der kan ende med at blive til en oplevelse af mistillid. Når inddragelsen designes godt, bliver den derfor heller ikke et alternativ til det repræsentative lokaldemokrati, men er derimod med til at styrke den demokratiske samtale og de demokratiske institutioner.

Godt valg!

Forrige
Forrige

Store beslutninger kræver mod

Næste
Næste

Spil hinanden gode…