Mennesker binder byen sammen
– og er en del af løsningen
Derfor involverer vi byens borgere og aktører som nødvendige parter i løsningen.
Derfor bruger vi samtalen mellem alle byens niveauer til at skabe robuste beslutninger.
Derfor forener vi politiske strategier og lokale behov, så de løfter hinanden og byen.
Derfor bygger vi fremtidens byer på fundamentet af dens mangfoldighed af ressourcer og potentialer.
Derfor arbejder vi med de sociale og kulturelle dimensioner, når byens fysisk skal forandres.
Hvad er social kapital?
Social kapital er forbindelserne, normerne og tilliden mellem mennesker, der gør, at vi kan samarbejde og drage gensidig nytte af hinanden. At hilse på naboen, deltage i en lokal forening eller have telefonnummeret til en lokalpolitiker er forskellige former for social kapital.
Når vi definerer social kapital, skelner vi mellem forbindelser indenfor det nære fællesskab (bonding), forbindelser på tværs af sociale grupper og netværk (bridging) og vertikale forbindelser og adgang til betydningsfulde aktører i det omgivende samfund (linking). Man kan også skelne mellem de sociale netværk, som mennesker deltager i (strukturel social kapital) og de normer og værdier, der karakteriserer netværket (kognitiv social kapital).
Det kan være svært at måle værdien af social kapital, men det er en vigtig del af den sociale bæredygtighed og helt nødvendigt for, at vi som samfund kan løse de udfordringer, vi står overfor. Den sociale kapital er derfor vores faglige og moralske kompas, når vi yder bystrategisk rådgivning i byudviklingens første faser.
Hvad mener vi med inklusion og den generøse by?
Foto: Troels Heien
I PLADS er vi optaget af den mangfoldige by, hvor vi mødes på tværs af sociale grupper, etnicitet og køn. Derfor stiller vi altid spørgsmålet: Hvem er allerede repræsenteret her, hvem vil vi tiltrække, og er der grupper, som vi på det givne sted i særlig grad bør vise hensyn til?
Den generøse by er en by, hvor ingen er efterladt.
Ikke alle grupper har de samme muligheder for at bruge og deltage i byen. Der findes både fysiske og symbolske barrierer, der udelukker mennesker, eller gør at de ikke føler sig velkomne. Et tydeligt eksempel er, at mange byrum er designet ud fra et universelt designgreb, der tager afsæt i den gennemsnitlige mands kropsbygning og behov. Andre byrum forudsætter, at man bruger penge for at kunne være med og atter designes andre, så de holder hjemløse væk.
Læs mere om den generøse by i Mettes artikel i tidsskriftet Landskab: Den generøse by
Samskabelse: hvordan?
I PLADS arbejder vi aktivt med samskabelsesprocesser og -metoder. Vi ved at alle projekter er forskellige, og at hver enkel fase kalder på sine egne greb. Derfor laver vi fleksible processer, der trækker på et stort metodekatalog.
Vores processer tager udgangspunkt i stedets egne ressourcer og interessenter – og bygger bro mellem det lokale perspektiv og de strategiske, forskningsmæssige og politiske perspektiver. Vi tror på, at det skaber robuste og bæredygtige løsninger.
Vi arbejder blandt andet med inspiration fra deep democracy, effectuation og appreciative inquiry – tilgange der inspirerer os til at give plads til flere stemmer og til at fremkalde stedets muligheder.
